Forside · Hele ApS-stiftelsen

Hjælp til hele ApS-stiftelsen

Albrechtsen Law kan udarbejde stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog samt stå for registreringen og kapitalgodkendelsen. Prisen er 2.500 kr. ekskl. moms. Erhvervsstyrelsens registreringsgebyr betales derudover.

Hvad ydelsen omfatter

01

Stiftelsesdokument

Vi udarbejder stiftelsesdokumentet, herunder prisen for anparterne og fristen for indbetaling.

02

Vedtægter

Vedtægter, hvor blandt andet selskabskapitalens størrelse fremgår.

03

Ejerbog

Selskabets ejerbog oprettes som en del af stiftelsen.

04

Registrering på Virk

Vi står for registreringen af selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

05

Kapitalgodkendelse

Kapitalen indbetales på Albrechtsen Laws klientkonto og godkendes af en advokat. Den er inkluderet i prisen.

06

Rådgivning

Rådgivning undervejs om de valg, stiftelsen kræver.

Prisen

2.500 kr. ekskl. moms. Erhvervsstyrelsens registreringsgebyr betales derudover. Gebyret er en offentlig afgift, ikke et salær, og opkræves af Erhvervsstyrelsen.

Har du allerede selskabsdokumenterne og står selv for registreringen, er det kun kapitalgodkendelsen du mangler. Den koster 1.000 kr. ekskl. moms for en enkeltsag.

Kapitalkravet

Minimumskapitalen i et ApS er 20.000 kr. Ved indskud af penge kan du under visse betingelser nøjes med at indbetale en del af kapitalen, men mindst 25 procent af selskabskapitalen og altid mindst 20.000 kr. skal være indbetalt. Har selskabet en kapital på netop 20.000 kr., skal hele beløbet derfor betales.

Ved stiftelse af et ApS frigives kapitalen, så snart selskabet har en erhvervskonto.

Tidsplanen

Stiftelsen skal være registreret, eller anmeldelsen skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen, senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Vi planlægger indbetaling og dokumentation efter den frist.

Indskyder du andet end penge?

Indskyder du aktiver, som f.eks. udstyr eller en virksomhed, kaldes det apportindskud. Det kræver som udgangspunkt en vurderingsberetning fra en godkendt revisor. Kontakt os, hvis du vil indskyde andet end kontanter, så aftaler vi opgaven og prisen særskilt.

Skal vi stifte dit ApS?

2.500 kr. ekskl. moms og ekskl. registreringsgebyr. Kapitalgodkendelsen er inkluderet.

Kontakt os om ApS-stiftelse

Siden er generel information om reglerne og er ikke juridisk rådgivning i den enkelte sag. Har du brug for rådgivning om din konkrete situation, er du velkommen til at kontakte os.